Anni Fønsby: Næsten alle reaktioner har været supergode
I søndags kunne man se dokumentarprogrammet "Anni Fønsby: Fra fængslet til frihed", der blev sendt på TLC.
Efter programmet oplyser SBS, der står bag TV-kanalen, at programmet er det mest sete, siden TLC startede i 2011.
Samtidig kan Anni Fønsby fortælle, at det efter udsendelsen er væltet ind med mails og beskeder fra folk, hun ikke kender.
- Stort set alle reaktioner har været super gode, og folk – både dem jeg kender, og dem jeg ikke gør – har fortalt mig, hvor glade de har været for at opleve ”den rigtige Anni”, som både er ærlig og ægte. Jeg er meget glad for at have manet nogle af folks fordomme i jorden ved at fortælle min historie, lyder det fra den rufferidømte Anni Fønsby.
Programmet kan ses eller genses fredag 14. februar kl. 23 eller lørdag 15. februar kl. 21 på TLC.
LÆS OGSÅ: Anni Fønsby om livet som fængslet: Alt blev kasseret