Christina Aguilera forlovet og gravid på samme uge
For en uge siden lod Christina Aguilera offentliggøre, at hun har forlovet sig med sin kæreste Matthew Rutler. Det gjorde hun med følgende besked på Twitter – klik her!
Og nu - bare en uge efter- tyder meget på, at hun er gravid og venter sit andet barn.
I hvert fald er flere udenlandske medier ikke i Tvivl om, at den 33-årige sangerinde nu venter barn igen. Og denne gang altså med Matthew Rutler, som hun traf for tre år siden i forbindelse med optagelser til filmen ”Burlesque”.
Ifølge InTouch har Aguileras kommende svigermor, Kathleen Rutler, kommenteret på nyheden med følgende kommentar:
- Jeg kender ikke deres planer, men når man skal have en baby, planlægger man ikke at flytte lige med det samme.
Christina Aguilera har i de seneste år gjort sig som dommer i den amerikanske udgave af ”The Voice”, men er stoppet nu grundet sin graviditet.
Heldigt for sangerinden er det dog, at tegnebogen sagtens kan undvære dommer-indtægten. Det er tidligere offentliggjort, at Aguilera er blandt de 20 rigeste kvinder i USA’s underholdningsindustri. Hun har angiveligt en personlig formue på langt over 300 millioner kroner, og af den grund er der næppe grund til at frygte at hendes børn skulle komme til at lide nød – uanset om deres mor har arbejde eller ej.
Christina Aguilera har i forvejen sønnen, den snart seksårige Max Liron, med sin ekskæreste Max Bratman.