24. feb. 2014
Af af Dorte Quist

Melodi Grand Prix nostalgi - Birthe Wilke og Gustav Winckler

Gustav Winckler og Birthe Wilke i Melodi Grand Prix 1957.
Gustav Winckler og Birthe Wilke i Melodi Grand Prix 1957.
Arkivfoto: AOP
Gustav Winckler og Birthe Wilke vandt i 1957 med ”Skibet skal sejle i nat” og tabte på et langt kys.

Det første internationale Melodi Grand Prix fandt sted i 1956 med syv deltagende lande, og allerede året efter meldte Danmarks Radio Danmark til.

Søndag 17. februar sang Gustav Winckler og Birthe Wilke alle seks melodier i Radiohuset på Frederiksberg, og Volmer Sørensen stod i spidsen for showet.

Den professionelle jury kårede sangen ”Skibet skal sejle i nat” som vinder, og allerede ved det danske show sluttede sangen med at Gustav Winckler kyssede den kun 20 år gamle Birthe Wilke godt og grundigt.

Endte trods alt på en tredjeplads

Kysset var Volmer Sørensens idé som en god gimmick til at slutte sangen med.

Men da kysset, der varede 11-12 sekunder, blev gentaget ved det internationale Melodi Grand Prix i Frankfurt, rejste der sig et ramaskrig blandt mange seere.

I dag er kysset en legende i Grand Prix-historien, og mange mener at huske, at det lange kys kostede os en masse stemmer fra de forargede sydeuropæiske katolske lande.

Men det gjorde det bare ikke. Danmark fik faktisk point tre point – ud af 10 i alt – fra Italien, som var det eneste katolske land i finalen. ”Skibet skal sejle i nat” endte på en flot tredjeplads.

Læs mere om: