Prins Joachim besøgte børnehospital i Belgien
Tirsdag var prins Joachim i Bruxelles for at deltage som protektor i Diabetesforeningens European Leadership Forum.
Mens han var i den belgiske hovedstad, slog han to fluer med et smæk og lagde også vejen forbi børnehospitalet Queen Fabiolas Children Hospital.
Det royale besøg fandt sted onsdag, hvor prins Joachim både hilste på hospitalets personale og dets patienter, skriver Svensk Damtidning.
Talte med nybagt mor
Under rundvisningen fik den danske prins sig blandt andet en snak med en mor til en for tidligt født baby, og han blev også opdateret på, hvordan personalets arbejde foregår.
I dag torsdag er prins Joachim tilbage på dansk grund, fordi han klokken 13.00 skal deltage som protektor ved High:Five's erhvervskonference på kulturinstitutionen Fænglset i Horsens.