Jeppe Nybroe: Pisket af sine kidnappere
Jeppe Nybroe har atter fødderne på dansk jord. Efter et meget barskt ophold som gidsel i grænseområdet mellem Syrien og Libanon. Jeppe Nybroes bror, Jacob Nybroe, har givet interview til TV2 Nyhederne, hvor han fortæller, hvilke pinsler Jeppe Nybroe har været udsat for under sit fangeskab.
-Han har lidt voldsom fysisk overlast, og frygtede for sit liv. Han er blevet slået, truet på livet med rifler og kniv, og han har også fået pisk en enkelt gang. Det har været voldsomt, og han har det ikke godt, men det går fremad, fortæller Jacob Nybroe.
Familien har bidraget
Jeppe Nybroe arbejder som freelancejournalist, og har gennem sin karriere rapporteret hjem fra flere af verdens brændpunkter. For en måned siden kom han kørende ved den syriske grænse sammen med sin palistinænsiske kollega, da en bil stopper dem, giver dem sorte hætter på hovedet og kører med dem en times tid til et ukendt sted. Her tilbringer de 28 barske dage på 12 kvadratmeter.
Det forlyder, at gidseltagerne forlangte en løsesum på fem millioner dollars, svarende til næsten 27 danske millioner, for frigivelsen af Jeppe Nybroe. Hvor mange penge, der reelt blev tale om, vides ikke, men ifølge Jacob Nybroe er frigivelsen blevet en realitet ved hjælpe af private kræfter. Hovedsageligt familien har bidraget økonomisk til frigivelsen af Jeppe Nybroe.