40 års ABBA-jubilæum i dag
I dag er det 40 år siden, at ABBA ramte hele verden som et hammerslag. Deres melodiøse ”Waterloo” rev benene væk under de mange seere til finalen til Det Europæiske Melodi Grand Prix i Brighton i Sydengland. Og lige fra den første strofe var ”Waterloo” favorit. Sangen vandt med 302 point – næsten 100 point foran sangen, der blev nummer to.
Selvom 40 års-jubilæet fejres med udgivelsen af en ny bog, så fejrer de fire ABBA-medlemmer ikke selv dagen. Benny Andersson har et privat arrangement med nogle venner i dag, men han har lovet at komme ind på det knap et år gamle ABBA Museum i Stockholm og spille et par melodier på sit gamle klaver, der i dag er udstillet. Men ingen af de tre andre ABBA-medlemmer foretager sig noget i anledning af jubilæet.
Bogen, der netop er udkommet, er skrevet af direktør og kurator for ABBA-museet i Stockholm. Hun har skrevet om de år, hvor hun rejste rundt med ABBA på turné i 70'erne som kostumier
BILLED-BLADET har i denne uge og i næste uge et stort ABBA-tema om gruppen i anledning af jubilæet.