VIDEO: Se hertuginde Catherine og prins William få en maori-velkomst
Mandag morgen britisk tid ankom hertuginde Catherine, prins William og lille prins George til Wellington i New Zealand, og senere blev prins William og hans hustru budt officielt velkommen ved et ceremonielt maori-ritual, hvor maorierne blandt andet skulle afgøre, om gæsterne var ”venner” eller ”fjender”.
Dette programpunkt gik prins George, der er ni måneder gammel, dog glip af.
En maori-kriger gav blandt andet prins William en pilespids, som han skulle samle op fra græsset, mens han havde øjenkontakt med krigeren. Derefter blev hertuginde Catherine og prins William officielt anerkendt som ”venner” og fik lov at træde nærmere ind på græsarealet, beskrives det på parrets officielle hjemmeside.
Se det spændende ritual i videoen her, hvor du også kan se prins William inspicere æresgarden.