Tillykke til Max Hansen
Skuespiller Max Hansen, der i dag fylder 60, er nærmest født på scenen. Med en storesøster, Ann-Mari Max Hansen, der er skuespiller og en far, operettestjernen, Max Hansen, lå det lige til højrebenet, at Max junior også skulle gå skuespillervejen.
Han debuterede allerede som 11-årig - i operaen "Boris Gudonov" på Det Kongelige teater, skriver BT.
I nogle sæsoner var han tilknyttet Aalborg Teater og har også medvirket i mange forestillinger på blandt andet Folketeatret.
Årets revykunstner
En af de store udfordringer i den lange karriere var rollen som Falstaff i Shakespeares komedie "De lystige koner i Windsor" på Odense Teater.
Men det er dog især i lystspil og revyer, Max Hansen har udfoldet sit talent.
I 2003 fik han Årets Dirch som årets revykunstner.
Senest har han været med i "Den Grønne Elevator", instrueret af Lisbet Dahl, som fren til 13. april spillede i Glassalen i Tivoli.