Lise Rønne i buksedragt til Eurovision Song Contest
Denne gang bærer Lise Rønne en elegant sort buksedragt fra Ole Yde. Det er couturedesigneren Ole Yde, der har skabt alle de fem rober, som Lise skal bære under Eurovision Song Contest.
Sammen med sig har Lise Rønne selvfølgelig sine to medværter, Nikolaj Koppel og Pilou Asbæk. Pilou Asbæk er nærmest blevet hele Europas darling efter 1. semifinale i tirsdag aften. Roserne strømmer i hvert fald ind fra hele Europa, hvor alle smelter over hans drengede og frække charme.
DR’s faste kommentator, Ole Tøpholm, måtte melde afbud i aftes på grund af et halsonde, der har sat sig på hans stemme. Han blev erstattet af Anders Bisgaard fra P4. Men Ole Tøpholm har også måtte melde afbud til kommentatorboksen torsdag aften til 2. semifinale, hvor Anders Bisgaard igen vil tage over. I stedet prøver Ole Tøpholm af alle kræfter at blive rask nok til at kommentere den store finale lørdag aften kl. 21.