22. maj. 2014
Af af Lisbeth Grube
VIDEO: Se skræmt Trine Gadeberg i Masterchef Grill
Trine Gadeberg i Masterchef Grill.
Foto: TV3
Sangerinden hopper skrækslagen rundt i dagens udfordring på TV3.
I disse uger er 18 kendte danskere trukket i grilltøjet for at udfordre deres evner ved grillen i ”Masterchef Grill” på TV3 – og programmet i aften, torsdag, bliver en kamp for sangerinden Trine Gadeberg.
I ugefinalen skal hun nemlig bruge flydende nitrogen, når hun skal kreere sin dessert, og det får angstens sved frem hos Trine Gadeberg, da hun skal håndtere gasflasken.
- Jeg er pivbange, udbryder sangerinden, som springer panikslagen rundt i Masterchef-køkkenet.
Gadeberg konkurrerer mod kollegaen Marie Carmen Koppel og må arbejde hårdt for at imponere de tre dommerkokke Thomas Castberg, Jakob Mielcke og David Johansen i kampen om at blive årets Masterchef Grill-mester.
Se hendes anstrengelser i videoklippet her.