Dronning Mathilde i funky belgisk design
Dronning Mathilde af Belgien ynder at smyge sig i de iøjnefaldende og livlige designs af den belgiske designer Dries Van Noten, en designer der også er kendt for at klæde skuespillere som Cate Blanchett og Maggie Gyllenhaal på.
Ved udstillingen ”As sweet as it gets” af den belgiske kunstner Michaël Borremans på Centre for Fine Arts i Bruxelles i tirsdags bar Dronning Mathilde igen en af designerens excentriske kreationer. Denne gang faldt hendes valg på en hvid kjole med en mangefarvet blomstret top og trekvart ærmer, som hun matchede med et par bordeaux Natan-sko, gyldne øreringe og lamineret bambusclutch med ametysthægter fra den filippinske designer Amina Aranaz-Aluan – Mira clutchen - som Mathilde også ejer i slangeskind.
Dronning Mathilde fik en privat rundvisning på udstillingen af kunstneren selv, der talte med Hendes Kongelige Højhed om sine kunstværker, der er inspireret af kunst fra det 18. århundrede og af Édouard Manet og Degas. Udstillingen indeholder hundrede værker af Michaël Borremans og løber frem til d. 3. august.
Denne artikel er lavet i samarbejde med Royalista.com (link fjernet)