Eksklusivt interview med kronprins Frederik og prins Joachim
I et enestående og sjældent interview med kronprins Frederik og prins Joachim i anledning af prinsgemalens kommende 80-års fødselsdag fortæller de to brødre om deres far.
Veloplagte og oprigtige fortæller de om de rammer, deres far gav dem under opvæksten, om hans stolthed og kærlighed til dem og om aldrig at gøre forskel på dem.
De fortæller om en anderledes opvækst, hvor der blev stillet store krav, men hvor kys og kram også var en stor og vigtig del af hverdagen. Og de kommenterer den opsigtsvækkende tale, kronprinsen holdt til sine forældres sølvbryllup og fortæller, at selv om prinsgemalen selv er opvokset med spanskrør og prygl, har han aldrig lagt hånd på dem.
De fortæller om prinsgemalens betydning for dronningens virke, for børnebørnene, og at de er stolte af ham. Interviewet fandt sted i sidste uge hjemme hos kronprins Frederik i Frederik VIII’s Palæ.
Læs hele interviewet på 36 sider i BILLED-BLADET, som er på gaden allerede tirsdag.