Brad Pitt overfaldet på den røde løber
Brad Pitt har medvirket i en lang række actionfilm, men han var dog ikke forberedt på, at der også ville være action på den røde løber, da han tog med til premieren på sin hustru Angelina Jolies nye film ”Maleficent”.
Mens Brad Pitt var stoppet op for at skrive autografer ved Hollywoods El Capitan Theatre, sprang der pludselig en mand over afspærringen og overfaldt ham på den røde løber, skriver People Magazine.
Det var ikke en hvilken som helst mand, men den ukrainske journalist og TV-reporter Vitalii Seduk, som er kendt for at lave ”pranks” mod kendisser. Seduk har bl.a. også tidligere lavet ”pranks” i form af at have kysset Will Smith og befamle Bradley Cooper og Leonardo DiCaprio.
Seduk ramte Brad Pitt i ansigtet, og få sekunder efter blev Seduk overmandet af sikkerhedsvagter og lagt i håndjern.
Heldigvis kom den 50-årige skuespiller, Brad Pitt, ikke til skade, og han fortsatte med at hilse på sine fans og skrive autografer, inden han og Angelina Jolie forsvandt ind i bygningen sammen med parrets børn.
Filmen havde præmiere i Danmark d. 29. maj.