Prins Philip fylder 93: Læs nogle af hans bedste udtalelser her
Prinsen blev født den 10. juni 1921 i Grækenland som det femte barn af prins Andrew af Grækenland og Danmark og prinsesse Alice af Battenberg. I 1947 giftede han sig med prinsesse Elizabeth, som han har fire børn med, prins Charles, 65, prinsesse Anne, 63, prins Andrew, 54, og prins Edward, 50.
Se hvilken kongelig der også har fødselsdag i dag
For at fejre Dronning Elizabeths mand, har royalista.com (link fjernet) samlet 20 prins Philip-favoritudtalelser, der forhåbentlig vil få dig til at fnise.
- Han sagde følgende om sin datter, prinsesse Annes, kærlighed til hestesport: ”Hvis ikke den prutter eller spiser hø, er hun ikke interesseret.”
- Sagde om de røde uniformer, der bæres på Queen Annes skole i Reading: ”De får jer alle til at ligne Draculas døtre.”
- Til en kvindelig matros sidste år: ”Arbejder du i en stripklub?”
- Til Nigerias præsident, der var klædt en traditionsrig dragt: ”Du ligner en der er på vej i seng.”
- Efter at have fundet ud af at prins Edward kom ind på Jesus College Cambridge med middelkarakterer på A-niveau: ”Heldigt at vi har en ven i Jesus.”
- Ved en forening for luftfart i 2002: ”Når du rejser så meget som os, sætter man virkelig pris på luftfartsdesign med mindre støj og mere komfort – medmindre man rejser på noget der kaldes økonomiklasse, hvilket lyder forfærdeligt.”
- Til en gruppe kvindelige medlemmer af parlamentet for partiet Labour: ”Ah, så det her er feministhjørnet, går jeg ud fra.”
- Til dronningen efter hendes kroning: ”Hvor har du fået den hat fra?”
- Til en protektor for et hospital i Caribien: ”I har myg. Jeg har pressen.”
- Til en modedesigner i 2009: ”Du har ikke designet dit skæg også, vel?”
- Til Tom Jones efter hans optræden ved Royal Variety Performance i 1969: ”Hvad gurgler du med, småsten?”
- Da han blev tilbudt vin i Rom i 2000: ”Jeg er ligeglad hvilken slags vin det er, bare giv mig en øl!”
- Da han mødte en 13-årig dreng, der drømte om at rejse ud i rummet: ”Du kunne trænge til at tabe dig lidt.”
- Til Elton John om hans Aston Martin i guld: ”Åh, det er dig, der ejer den gyselige bil – vi ser den ofte, når vi kører til Windsor slot.”
- I 2008 bad han Cate Blanchett om at fikse hans DVD-afspiller, da hun ”arbejdede i filmindustrien”: ”Der stikker et kabel ud bagi. Kan du fortælle mig hvor det skal sidde?”
- Til Elizabeth Rendle, en 24-årig, der, da hun blev introduceret for prinsen, fortalte ham at hun arbejdede som bartender på natklub: ”Åh, hvilken slags, en stripklub?”
- Under recessionen i 80’erne: ”Alle siger at de vil have mere fritid. Nu klager de over at være arbejdsløse.”
- Til en skotsk kørelærer i Oban: ” Hvordan forhindrer i de lokale i at drikke, så de kan bestå deres køreprøve?”
- Til udvekslingsstuderende i Abu Dabi: ”Stikker I af fra noget?”
- Under afslutningen på en rundtur i Australien og New Zealand i 1968: ”Som så ofte før, finder jeg ud af at jeg nok burde have holdt min kæft.”
Tillykke med fødselsdagen, Prins Philip – og fortsæt med de udtalelser!
Artiklen er lavet i samarbejde med royalista.com (link fjernet)