10. jun. 2014
Af Helle Skram de Fries

Rasmus Botoft filmer i Canada

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/min_soesters_boern_kastrup_3-_foto_af_mikkel_elbech_2.jpg
Mikkel Elbech
I pinsen var der afgang fra Kastrup til Canada, hvor den nye "Min søsters børn"-film skal optages.

Sammen med producenten Michael Obel fløj Rasmus Botoft og fem børn i pinsen til Canada, hvor filmen "Min søsters børn og guldgraverne" skal optages.

Der er kommet et nyt skuespillerhold på "Min søsters børn"-filmene. Foruden Rasmus Botoft som Onkel Erik medvirker Lærke Winther som Fru Flinth, og med er også Zlatko Buric, Laura Drasbæk, fem talentfulde børn og en 300 kilo stor bjørn.

De kommende syv uger filmes der i den vilde natur i området omkring Montreal, og filmen har premiere 29. januar 2015.

Over 200 børn har været til casting, så der var en lang og hård proces at finde frem til de fem, der skulle bruges.

Som Pusle ses femårige Rosita Nellie Holse Gjurup, og som Blop ses den fireårige Theodor Krosby Chieu, som Michael ses 10-årige Carl Nygaard, som Jan ses 12-årige Magnus Nørgaard Larsen, og 15-årige Rose Marie Nemeth Kipling spiller den ældste søster Amalie.

Og Rasmus Botoft har så den skønne rolle som børnepsykologen Onkel Erik med den akademiske, men kærlige tilgang til børn.

En rolle, der giver ham rig mulighed for at brillere med sit komiske talent, som vi kender fra blandt "Rytteriet" og TV-serien "Lykke" på DR1.

Også Lærke Winther får, som overklasseløget Fru Flinth, mulighed for at lufte sit komiske talent, som vi kender fra blandt andet "Normalerweize" på DR2og "Dicte" på TV 2.

- Vi har fået et vidunderligt hold, som vi er meget stolte af, fortæller producenten Michael Obel i en pressemeddelelse fra Have PR.

Læs mere om: