Jennifer Lopez svigter dansk musiker
Torsdag aften bliver verdensmesterskaberne i fodbold fløjtet i gang i São Paulo i Brasilien, og åbningsmelodien ”We Are the One – Ola, Ola” bliver opført på scenen.
Det er TV-værten Eva Harlous mand, musikeren og komponisten Thomas Troelsen, der har været med til at skrive sangen, som skulle synges af Jennifer Lopez.
I sidste øjeblik har den amerikanske sangerinde dog trukket sig, og derfor kommer sangen til VM-åbningsceremonien ikke til at lyde som planlagt, skriver BT.
På studieindspilningen bliver sangen primært sunget af Jennifer Lopez, mens kunstneren Pitbull rapper og den brasilianske sangerinde Claudia Leitte synger en lille smule.
Nu er det sandsynligvis kun de to andre, som kommer til at stå på scenen.
Ifølge BT lyder rygterne i de amerikanske medier på, at Jennifer Lopez er bange for at synge med live-vokal, eller at bruddet med kæresten gennem to år, Casper Smart, har taget for hårdt på hende.