Jes Dorph-Petersen: Årtiers facader brast med et brag
"Når jeg var hjemme hos min far hver anden weekend, så var jeg altid bange. Bange for at "dumpe". Jeg var bange for at min festlige og sjove far og hans nye kone, ville synes, at jeg var for kedelig, trist og nusset, og at de ville sende mig tilbage (til min mor, red.)".
55-årige Jes Dorph-Petersen er skånselsløst ærlig, når han i lørdagens tema-udsendelse på DR2 kl. 20, fortæller om sin far, den tidligere og nu afdøde redaktør på Hjemmet, Kaj Dorph-Petersen, og hans overfladiske og upædagogiske måde at være far på. Udsendelsen "Far er den bedste i verden" er usædvanligt dobbelttydigt, for de medvirkende i programmet både elsker og hader deres fædre. Kun få fædre undgår at fejle i deres opdragelse af børnene, men iblandt har fejlene store konsekvenser. Og hos Jes Dorph-Petersen har barndommens voldsomme følelser og beundring af faderen, givet ham ar på sjælen langt op i voksenlivet.
Hop over hvor gærdet er lavest
- Jeg kan huske, at jeg kørte ind på min røde Puck knallert fra Gl. Hellerup Gymnasium til først redaktionen for Alt For Damerne og senere redaktionen på Hjemmet i den indre by. Det var altid fest og farver. Sjov og godt humør. Livet skulle være en fest, både på arbejdet og privat, sagde han altid. Han fortalte mig også, at jeg skulle hoppe over hvor gærdet var lavest, og så lærte jeg hurtigt, at der ikke var grund til at læse fire tykke bøger om et emne, når man kunne nøjes med at læse et lille hæfte. Det fik i mit voksne liv den betydning, at jeg altid i mit arbejdsliv har været kun et minimum forberedt.
- Jeg kan også huske, at da jeg var 15-16 år gammel, syntes min far, at jeg var stor nok til at ryge og drikke. Så sad vi der, min far og jeg, og røg cigaretter, mens vi drak halv- og trekvartfuld i whisky. En anden ting, som han også lærte mig, var at "livet er en leg, man kan bluffe sig igennem".
Senere hen ville Jes Dorph-Petersen gerne vise sin far, at han selv kunne være en lige så markant figur i sin genre - som TV-vært - som faderen havde været i ugebladsverden.
Bange for at blive afsløret som utilstrækkelig
- Men realiteten var, at fra jeg begyndte som TV-vært i 1989 og frem til jeg sluttede i 2011 var jeg altid bange for at nogen skulle finde ud af, at jeg ikke var så dygtig, som de gik og troede. 90 % af mig var fyldt af glæde og forventning, når jeg tog toget over til TV 2 i Odense, mens de sidste 10 % var angst. I dag er jeg fuldstændig stensikker på, at min far var lige så angst og bange, som jeg har været i perioder. Og jeg ville ønske, at han havde, turde vise mig en anden side af sig selv end kun den festlige og sjove far.
I 2011 blev Jes Dorph-Petersen som lyn fra en klar himmel ramt af en depression. Årtiers facader, der holdt tvivlen og angsten tilbage, brast med et brag.
Kunne ikke klare presset mere
- Jeg stod tilbage bundløst ked af det. Jeg havde løjet for mig selv gennem hele min karrier, som jeg tror, at min far også havde gjort. Fra jeg var 15 til jeg fyldte 50 havde jeg været rigtig god til at leve for alle succeserne og festerne, og været rigtig dygtig til at skubbe al det negative væk. Men min fars psyke havde nok været mere hård og firkantet end min er. Derfor kunne jeg ikke klare presset i længden. Det endte med, at jeg blev skilt, fik et ny job og droppede alkohol, og i dag er min største opgave, at min 14 årige søn, Emil, som jeg har fortalt alt, skal have et mere ærligt og bedre forhold til mig, end jeg havde til min far.
Ud over Jes Dorph-Petersen medvirker også succesforfatteren Hanne-Vibeke Holst, der netop har udgivet en anmelderrost biografi "Knud Den Store" om sin far, digteren Knud Holst, i programmet, samt fem andre danskere, der af meget forskellige grunde har mistet forbindelsen - efter egen eller farens vilje - til deres fædre.
For et par uger siden sendte DR2 Tema programmet "Mor er den værste i verden". Det program genudsendes på lørdag kl. 15.20, som en slags opvarmning til aftenens Far-tema.