14. jun. 2014
Af af Lone Vandborg

Peter Schmeichel holder formen ved lige

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/147085.jpg
Foto: Henrik Ohsten / TV 2
50-årige Peter Schmeichel er TV 2's studievært under VM i fodbold. Han passer grundformen ved at gå til fitness tre gange om ugen - og så satser golfentusiasten på, at der også bliver tid til at gå på driving rangen.

Avisen Børsen har et interview med VM-værten Peter Schmeichel, hvor han taler om arbejdslivet og privatlivet. Blandt andet taler den tidligere målmand om det at holde sig i form

- Jeg knokler hver dag i studiet, men jeg skal også træne, så jeg går til fitness tre gange om ugen og håber også, at jeg får tid til at slå bolde på driving rangen. I TV-studiet forsvinder nat og dag, der er altid det samme lys og den samme luft, så det er vigtigt at få luft i hovedet.

- Hvad så når VM er slut – skal du så ud at rejse? spørger Børsen.

- Vi kigger lidt på vejret, og hvis det er godt, så bliver vi i Danmark. Anholt kunne være en mulighed. Hvis det bliver dårligt vejr, så rejser vi til Sydeuropa – Italien eller Frankrig. Dejlige restauranter, strand og kultur er vores foretrukne kombination. Til gengæld gider jeg ikke historiske ruiner.

Læs mere om: