Rygsmerter sætter stop for Sisse Fiskers løb
TV-vært Sisse Fisker har altid været aktiv. Hun har dyrket masser af motion, og hun har i en alder af 37 år gennemført fem maratonløb. Men det er slut nu.
I lang tid troede Sisse Fisker at hun var hypokonder. På søndag.dk fortæller hun, hvordan de to år i smertehelvede var, og hvordan hun endelig fik sin diagnose
Senere fandt eksperter ud af, at hun har Modic- forandringer i ryggen, der er en betændelse i ryggen, og som for Sisse Fisker betød, at et brud på ryggen og to diskusprolapser.
Jeg kan cykle, og det er jeg lykkelig for
Efter det smertefulde forløb og diagnosen, som hun stadig mærker til, er der mange, der har spurgt den før så aktive løbe-pige, om hun ikke glæder sig til at kunne løbe igen.
- Men nej, det er overhovedet ikke vigtigt længere, svarer Sisse Fisker til SØNDAG og tilføjer:
- Og maraton kommer jeg aldrig til at løbe mere.
Men diagnosen og bruddet på ryggen betyder ikke, at hun skal holde sig fra motion.
- Jeg kan cykle, og det er jeg lykkelig for. Jeg har løbet fem maratonløb. Det er rigeligt. Det behøver jeg ikke at gøre igen, siger hun.
Er glad for ikke at have ondt
Faktisk er det ikke modic-forandringerne i Sisses ryg, der gør, at hun ikke løber. Mange modic-patienter er kommet i gang med at løbe igen efter behandlingen og har godt af det. Men på grund af det brud, Sisse har haft på sin ryg, er hun blevet frarådet at løbe og at spille håndbold og squash, som hun gjorde før.
- Min motion får jeg på min cykel for tiden, siger Sisse Fisker, der cykler rundt til alting.
I dag, hvor Sisse for længst er tilbage på arbejdet på fuld tid, kan hun stadig ’godt mærke min ryg’, som hun siger, men ’ondt’ har hun ikke længere, og hvis hun bare husker at lægge sig og hvile sig et par gange, går arbejdsdagen godt.
- Efter sådan en omgang er man jo glad hver morgen, man vågner og kan stå ud af sengen uden at have ondt, siger Sisse Fisker, der stadig skal huske at lægge sig og hvile et par gange dagligt og i øvrigt få sine otte timers nattesøvn.
Læs også:
- I september 2011 fik hun så voldsomme rygsmerter, at hun måtte ty til pillerne, og de var også nødvendige for at få hende igennem både bryllupsdag og arbejdsdage (link fjernet)
- Anne Marie Helger udviklede anoreksi efter sin skilsmisse. ”Jeg var i gang med et selvmord”, fortæller hun på søndag.dk (link fjernet)