Dronning Elizabeth i fløjlsrobe til historisk ceremoni
I går var en dag fyldt med pomp og pragt for den britiske, royale familie, da de deltog i en historisk ceremoni iført et specielt outfit.
Tidselordenen er den ældste og mest noble ridderorden i Skotland og er kun overgået af Hosebåndsordenen i Storbritannien. Den nuværende form af ordenen, der gives af monarken til 16 ordinære medlemmer for at anerkende deres rolle for nationen, blev startet af kong James VII af Skotland, der også var James II af England og Irland i 1687.
Dronning Elizabeth var sammen med prins Philip, prins William og prinsesse Anne, der alle er medlemmer af Tidselsordenen. Prins William i 2012, prinsesse Anne i 2000 og 1952 i prins Philips tilfælde.
En eksklusiv klub
Hertugen af Rothesay, prins Charles, er ligeledes ridder af Tidselsordenen, men han kunne ikke deltage i gårsdagens ceremoni. De royale riddere og damer er ekstraordinære medlemmer og derfor ikke en del af de officielle 16. Som et suverænt overhoved er dronningen selv også en del af den eksklusive klub.
På trods af de 28 graders varme var de royale i fulde, grønne regalier og hatte med fjer, som Tidselordenen kræver det, og hundredvis af folk var troppet op langs Royal Mile i Edinburgh for at se dem køre forbi og deltage i ceremonien i St. Giles Kirke.
Denne artikel er lavet i samarbejde med royalista.com (link fjernet).