9. jul. 2014
Af af Rikke Oberlin Flarup, royalista.com. Oversat af Jeppe Frederiksen

BILLEDER: Dronning Letizia i lækker blondekjole

Se flotte dronning Letizia i ny blazer og nederdel af hendes favoritdesigner, Felipe Varela.

Kong Felipe og Dronning Letizia har taget hul på en række statsbesøg til nogle af Spaniens nabolande inklusive Frankrig og Monaco – første stop på deres tur var Portugal, hvor de mødte Præsident Anibal Cavaco Silva og hans kone, Maria Cavaco Silva.

Præsidentparret tog imod kongen og dronningen i Lissabon, og herfra tog de alle til Nationalpaladset Belém – præsidenten og førstedamens residenspalæ – for at spise frokost.

I anledning af besøget havde Dronning Letizia valgt en ny blazer og nederdel af hendes favoritdesigner, Felipe Varela. Begge dele var lyseblå – den skræddersyede blazer var skabt i fantastiske blonder, der er populært for tiden blandt Europas royale damer, og nederdelen var i silke.

Dronningen valgte et par lyseblå, ruskindspumps fra Magrit, der kunne matche hendes outfit, og tilføjede lidt bling i form af et par brillant- og safirøreringe i hvidguld og en smuk, blå clutch i ægte python-skind fra Madmacarena.

Præcis som hun gjorde tirsdag i sidste uge, bar Letizia et helt i gennem spansk designet outfit.

Kongen og Dronningen af Spanien blev i Portugal en dag og deres besøg inkluderede desuden et møde med Portugals Premierminister, Pedre Passos Coleho og hans kone, Laura Ferreira.

Denne artikel er lavet i samarbejde med royalista.com (link fjernet)

Læs mere om: