Sofie Gråbøl til popkoncert med datteren
45-årige Sofie Gråbøl er et super-hot navn i Storbritannien. Om få uger har hun premiere på sin første teaterrolle nogensinde på National Theatre of Scotland, hvor hun spiller den danske dronning Margrete, som i det 15.århundrede blev gift med den skotske konge, Jabob 3.
Det har foranlediget den engelske avis The Guardian til at stille Sofie en række personlige spørgsmål - bl.a. "Hvornår følte du dig mest lykkelig?"
Hertil svarer den danske skuespiller: "Senest da jeg var til koncert med One Direction på Wembley sammen med min ni-årige datter (Gudrun, red.). At se hendes drøm blive til virkelighed. Højdepunktet var, da vi i elevatoren efter koncerten mødte en flink mand, der forærede hende Harrys autograf. Det viste sig at være hans far. For min datter var det som at se ærkeenglen Gabriel".
Til de uindviede kan det oplyses, at den Harry, som Sofie nævner, er Harry Styles, forgrundsfigur i One Direction og en af tidens hotteste popstjerner.
Sofie fortæller også til The Guardian, at hun efter 14 år med nikotintyggegummi har svært ved at slippe den dårlige vane - og at den person, hun beundrer mest, er Norgens tidligere statsminister, Jens Stoltenberg, for den måde han samlede nordmændene på efter Utøya-tragedien for tre år siden.