Nikolaj Coster-Waldau og Cameron Diaz i hed scene
Nikolaj Coster-Waldau spiller over for Cameron Diaz i filmen “The Other Woman”, som havde dansk premiere i maj, og nu har E!Online fået lov til at bringe et fraklip fra den romantiske komedie.
I klippet ser man den 44-årige dansker og den 41-årige Hollywood-stjerne i en scene, hvor Coster-Waldau næsten er nøgen – han har kun et håndklæde om livet.
Nikolaj Coster-Waldau spiller en gift forretningsmand, som har en affære med Cameron Diaz’ karakter, og i scenen forsøger han at forføre sin smukke elskerinde.
Brev om affære
Ifølge E!Online så var kemien mellem de to skuespillere så overbevisende, at et kysse-billede af dem fra en filmoptagelse fik en person til at sende et anonymt brev til Coster-Waldaus hustru gennem 16 år, Nukaka.
Personen hævdede, at de to skuespillere ikke bare var kolleger, men havde en affære – det var naturligvis løgn.
Her, på E!Onlines hjemmeside, kan du se fraklippet fra “The Other Woman” med Coster-Waldau og Cameron Diaz.