5. aug. 2014
Af af Ken Richter
Prins Joachim og prinsesse Marie var tilbage på Schackenborg
Prinsesse Marie og prins Joachim på Schackenborg Slot.
Foto: Flemming Jeppesen
Der var reception på slottet for at fejre, at Vadehavet er blevet optaget på UNESCOs verdensarvsliste.
Prins Joachim og prinsesse Marie er ikke længere værtspar på Schackenborg Slot, efter at de har overdraget slottet til en fond.
Derfor var det i deres egenskab af protektorer for fonden, at parret mandag aften bød velkommen til 100 gæster i deres tidligere hjem, hvor receptionen blev holdt i Riddersalen.
Det var første gang, at parret var tilbage på slottet, efter de tidligere på sommeren offentliggjorde, at de afhænder Schackenborg, og receptionen er en af den slags arrangementer, som de tidligere private gemakker på slottet vil blive brugt til i fremtiden.
Læs mere om den festlige aften i BILLED-BLADET på torsdag.