7. aug. 2014
Af Helle Skram de Fries

Dot Wessman: Behovet for børn kan trække Morten væk fra mig

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/bb-55639.jpg
Foto: Alex Tran
Den 56-årige ejer af Bakkens Hvile er lykkelig sammen med sin 23 år yngre kæreste, Morten Messerschmidt.

- Morten og jeg er lykkelige sammen og nyder vores liv nu. Men jeg ved, at behovet for at få børn kan trække ham væk fra mig på et tidspunkt.

Sådan siger den 56-årige bakkesangerinde og ejer af Bakken Hvile, Dot Wessman, der danner par med den 33-årige politiker Morten Messerschmidt (DF), i et stort interview i ALT for damerne.

Aldersforskellen på de 23 år bekymrer ingen af parterne.

- Jeg er stadigvæk meget forelsket, lyder det fra Dot Wessman, der mødte Morten Messerschmidt første gang den 20. april 2007 i Grøften i Tivoli.

- Der er intet af det, jeg tænker, føler og mærker og har lyst til, der er anderledes end for syv år siden. Morten er et meget stærkt og givende menneske, og så holder han stadig døren for mig, tilføjer Dot Wessman i interviewet.

Men selvom aldersforskellen ikke generer hverken Dot eller Morten, så forudser Dot dog, at det kan være et faktum, der kan tvinge dem fra hinanden.

- Vi får jo ikke nogen børn, for det kan jeg ikke, og det har Morten sluttet fred med. Siger han. Men det ville også være mærkeligt, hvis han sagde andet, for det ville skabe uro.

- Jeg tror, det er sådan et emne, man bliver enige med hinanden om, hvordan man tackler, og så kan det godt være, at man ikke er 100 procent ærlig, fordi det gør ondt på den anden.

- Så jeg har valgt, at jeg ikke vil bekymre mig. Jeg er ikke blind for den virkelighed, at mænd, der har levet med ældre kvinder, får lidt panik ved 45 års alderen. Og hvem ved? Skal jeg så sige: "Jamen, du lovede mig?" Skal jeg afholde et menneske fra at få børn, når jeg selv ved, hvor værdifuldt det er?, spørger Dot med "nej" som det usagte svar.

Dot Wessman har selv to døtre på 24 og 21 år fra et tidligere forhold.

Læs mere om: