13-årig pige forandrede Puk Damsgård
Aften efter aften toner hun frem på skærmen, når DR sender Nyhederne. Hun fortæller om situationen i det ene krigsramte land i Mellemøsten efter det andet. Puk Damsgård fik med egne ord sin ilddåb som korrespondent i Syrien, hvor hun oplevede utallige bombeangreb. Og ja det gør da indtryk, fortæller hun til SØNDAG.
Men der er andre ting i løbet af hendes lidt atypiske arbejdsdag og på hendes atypiske arbejdsplads, der gør langt større indtryk.
– Det er ikke det, at en bombe falder. At opleve et bombenedslag er selvfølgelig sindssygt ubehageligt og skræmmende. Hørelsen forsvinder. Man er bange. Men det kommer man sig over. Det er en risiko, som man ved, er der, og som ikke bør overraske, siger hun og fortsætter:
- Det, der gør størst indtryk, og som man ikke bare lige kommer sig over, er omgivelsernes reaktioner – at se, hvad det gør ved mennesker at leve i og tæt på en krig, siger hun.
Det er ikke altid de døde der er det forfærdelige
Særligt en bestemt situation har sat sig fast hos Puk Damsgård.
– Jeg husker tydeligt, hvordan vi oplevede et bombeangreb mod det kvarter i den syriske by Yabrud, hvor fotografen og jeg var indlogeret hos en syrisk engelsklærer og hans familie. Jeg løb tilbage til lejligheden, som vi var flygtet ud af, da vi hørte bombe-flyet komme, og gennem støv, glasskår og murbrokker når jeg ind i stuen og ser familiens 13-årige datter stå, uskadt som resten af familien, midt på gulvet og bare skrige, fordi hun simpelthen er så bange, siger hun og fortsætter:
– Det skrig glemmer jeg aldrig. Det gør meget større indtryk end selve det at være under angreb. Og det er dét, jeg mener: Det er ikke nødvendigvis altid de døde, der er det forfærdelige at opleve under en krig. Det er mere dem, der er tilbage, og deres reaktioner på det, de er udsat for, siger hun.
Annisette fik forvarsel om Thomas Koppels død. Læs hvordan på søndag.dk
Oplevelserne har forandret hende
Og ja, alt det, hun har oplevet, har forandret hende, siger hun.
– Jeg ved ikke, om jeg er blevet mere alvorlig. Det siger nogle af mine venner, at jeg er. Men det har helt sikkert sat tanker i gang om mennesket og verdenssamfundet og om menneskets natur og grusomhed. Syrien har på mange måder været det mest barske at dække. Jeg kan vist roligt sige, at jeg har fået min ilddåb, siger Puk Damsgård.