21. aug. 2014
Af Malan Joensen
Prinsesse Estelle starter i børnehave på mandag
Prinsesse Estelle.
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Den svenske prinsesse skal gå i en daginstitution, der lægger stor vægt på naturoplevelser.
Den 2-årige prinsesse Estelle, datter af kronprinsesse Victoria og prins Daniel, skal på mandag starte i børnehave.
Det oplyser det svenske kongehus på sin hjemmeside.
GALLERI: Prinsesse Estelle
Prinsesse Estelle, der bliver tre år til februar, skal starte i Äventyret, der er en såkaldt förskola og ligger i Danderyd kommune uden for Stockholm.
I Äventyret går man meget op i at give børnene naturoplevelser og viden om naturen, og daginstitutionen blev grundlagt i 1992.
Børnehaven Äventyret.
Foto: Scanpix