Kronprinsesse Marys magiske aften i Tivoli
Kronprinsesse Mary var mandag aften i Tivoli, hvor Melbourne Symphony Orchestra havde inviteret deres tidligere landsmand til et brag af en klassisk koncert.
Kronprinsessen takkede naturligvis ja til invitationen, og hun indledte aftenen i Tivoli med at spadsere fra hovedindgangen og gennem den gamle have til koncertsalen.
BILLEDER:
Kom helt tæt på kronprinsesse Marys frisurer
Kronprinsesse Mary havde desværre ikke selskab af sin bedre halvdel kronprins Frederik, som var forhindret i at komme på grund en arbejdsrejse til USA. Til gengæld var kronprinsessen i behageligt selskab med blandt andre musikchef Henrik Engelbrecht samt Australiens ambassadør i Danmark, Damien Miller.
Kronprinsesse Mary virkede allerede veloplagt fra ankomsten til den musikalske fest i Tivoli.
BILLEDER:
Kongelig kærlighed: Frederik og Marys store dag
Smilende og let på tå spadserede hun til koncerten, og undervejs blev der hilst på både pressens udsendte samt på mange andre af havens mange gæster.
Kronprinsessen så ud til at glæde sig til koncerten, og det er da heller ikke hver dag, at man har lejlighed til at opleve et australsk symfoniorkester i Danmark.
Men det skete altså denne magiske mandag aften, da Tivoli Festival fik besøg af Melbourne Symphony Orchestra anført af orkestrets berømte engelske chefdirigent, Sir Andrew Davis. På programmet var blandt andet Berlioz’ Symphonie Fantastique og Elgars cellokoncert.