16. sep. 2014
Af Malan Joensen
Sådan fejrede Tori Spelling sønnens 2 års-fødselsdag
Tori Spelling og sønnen Finn fejrer sønnens to års fødselsdag.
Foto: AOP
Lille Finns fødselsdag havde et særligt bil-tema.
Den første september kunne Tori Spelling og resten af familien fejre hendes yngste søn Finns to års-fødselsdag, og nu viser ”Beverly Hills”-stjernen billeder på sin blog (link fjernet) fra den store dag.
- Jeg kan stadig ikke forstå, at min yngste allerede er to år gammel. Det er, som om det var i går, vi tog hen på hospitalet for at byde ham velkommen til verden, skriver Tori Spelling blandt andet.
- Vi fejrede Finns store fødselsdag med en strandfest i Malibu. Finn elsker store firhjulstrækkere, så festtemaet var selvfølgelig pickup trucks, tilføjer Tori Spelling.
Med til festtemaet hørte selvfølgelig en kage formet som en pickup truck, kagepynt i samme stil og småkager formet som 2-taller.
Tori Spelling fejrer sønnen Finns to års fødselsdag.
Foto: AOP
Tori Spelling fejrer sønnen Finns to års fødselsdag.
Foto: AOP