28. sep. 2014
Af af Annelise Weimann
Komtesser til fest i Dragør
Komtesserne af Rosenborg, Josephine, Camilla og Feodora.
Foto: Lars H. Laursen
Deres farfar var chef på Dragør Fort. I dag var hans tre børnebørn med til at fejre fortets 100-års dag.
I over 10 år var arveprins Knud chef for fortet i Dragør. I dag fejrer man fortets 100-års jubilæum, og hans børnebørn, komtesserne Camilla, Josephine og Feodora, var æresgæster.
Dragør skulle som forsvarsværk være en vigtig del af forsvaret af København, men det kom aldrig i brug.
I dag er det et minde om en svunden tid og bruges som hotel, restaurant, til udstillinger og som udflugtsmål.
Flere hundrede mennesker var mødt op for at fejre fortet, der i dag er et af byens vartegn, og der blev festet i mange timer.
Arveprins Knud døde 75 år gammel den 14. juni 1976.