1. okt. 2014
Af af Ulrik Ulriksen

VIDEO: Kronprinsesse Mary til sølvbryllupsfest med ambassadøren og borgmesteren

I selskab med overborgmester Frank Jensen (S) og den amerikanske ambassadør Rufus Gifford hyggede kronprinsesse Mary sig i Københavns Rådhussal, hvor hun var med til at åbne en ny udstilling.

Kronprinsesse Mary var dagens æresgæst, da der var åbning af en særudstilling i forbindelse med 25-året for det registrerede partnerskab mellem personer af samme køn på Københavns Rådhus.

BILLEDER:
Her er kronprinsesse Marys festgarderobe

Sølvbryllupsudstillingen, som den af flere af dagens gæster blev kaldt, sørgede for ved hjælp af plancher og rekvisitter at fortælle historien om det registrerede partnerskab, som Danmark var det første land i verden til at indføre i 1989.

Udstillingen viste også den pionérindsats, der siden er blevet fulgt op af lignende typer af registrerede partnerskaber i mange andre lande.

BILLEDER:
Se de kongelige forlovelsesringe

Det var en stor international begivenhed, da de første par af samme køn blev registreret på Københavns Rådhus i 1989, og det blev der selvfølgelig gjort opmærksom på i dagens hovedtale, som overborgmester Frank Jensen (S) holdt.

Netop Frank Jensen og den amerikanske ambassadør Rufus Gifford og hans mandlige partner Stephen fik talt en del med kronprinsesse Mary i løbet af hendes besøg på udstillingen.

Kronprinsesse Mary så bestemt ud til at hygge sig i det behagelige selskab, før hun forlod rådhuset efter en god oplevelse med udstillingen og en festlig reception, der både bød på hornmusik, kildevand og rådhuspandekager.

Ved receptionen mødte kronprinsessen i øvrigt flere af de homoseksuelle par, der kunne fejre sølvbryllup, fordi de blev registreret som partnere i Danmark i 1989.

BILLEDER:
100 fantastiske kendte og kongelige tasker

Læs mere om: