3. okt. 2014
Af af Ken Richter
Kronprins Frederik får gode råd om kapsejlads
Kronprins Frederik.
Arkivfoto: Niels Henrik Dam
Kronprinsen ligger til at vinde sejladsen i St. Tropez.
Selv om kronprins Frederik i disse dage sejler i en lejet båd i den eksklusive TP52'er-klasse, så klarer han sig fornemt som rorsmand under kapsejladsen Voiles de St. Tropez.
Inden lørdagens sidste sejlads ligger den kongelige båd nemlig på en sikker førsteplads, og en del af forklaringen er sikkert, at kronprins Frederik får gode råd i verdensklasse af amerikanske James Spithill, der tidligere har vundet America's Cup, samt Frederiks mangeårige sejlerven Anders Myralf, der har håndplukket den stærke besætning.
- Jeg kommer med et par råd, og vi taler lidt sammen under sejladsen, fortæller Myralf til www.minbaad.dk.