13. okt. 2014
Af Malan Joensen
Vild med dans-dommer Jens Werner elsker at dyrke motion
Jens Werner og fru Anette ved Jens' 50-års fødselsdag i juli 2014.
Foto: Birger Storm
Jens Werner, der om fredagen deler point ud til Danmarks modigste dansere, får rørt kroppen til andet end dans.
Når han ikke underviser i dans, sidder Jens Werner for tiden hver fredag i ”Vild med dans”-studiet og deler point og vurderinger ud, og derudover er dommeren også aldeles aktiv til hverdag.
Det fortæller den 50-årige Jens Werner ifølge TV 2 til Jarl Friis-Mikkelsen i TV-programmet ”Jarl samler op”.
Danse-dommeren løber, cykler og svømmer – og hvis han ikke gør det, får det konsekvenser:
- Den overordnede årsag til, at jeg dyrker motion, er, at jeg bliver sindssyg, hvis jeg ikke dyrker motion. Jeg bliver kugleskør oveni hovedet, fortæller Jens Werner.