22. okt. 2014
Af Juliane Olsen
Elvis Presleys første fotograf er død
Alfred Wertheimer
Foto: AOP
Den berømte Elvis Presley-fotograf Alfred Wertheimer er død i en alder af 84 år.
Den afdøde sanger Elvis Presleys første fotograf Alfred Wertheimer blev fundet død af naturlige årsager i sin lejlighed i New York den 19. oktober ifølge contactmusic.com. Han blev 84 år.
Alfred Wertheimer var kun 26 år, da han blev hyret som fotograf for den dengang 21-årige sanger tilbage i 1956, lige før udgivelsen af hans sang ”Heartbreak Hotel” gjorde ham til en superstjerne inden for rock ’n’ roll.
Fotografen tog i alt 3.800 billeder helt tæt på manden, der ville blive kendt som ”The King” inklusive billeder af Elvis Presley i færd med at barbere sig, tale i telefon i underbukser og det berømte kysse-billede, hvor han kissemissede med en kvindelig fan bag scenen.