Kronprinsesse Victoria og prins Daniel besøger Estland
Tidligt tirsdag morgen ankom kronprinsesse Victoria og prins Daniel til Estland, hvor de skal være i to dage. Besøget fokuserer på kultur, økonomi og miljø.
Tirsdagens første stop var E-Estonias showroom i hovedstaden, Talinn. Estland er et af Europas førende lande inden for IT, og under besøget hos E-Estonia så det kongelige par nogle af landets seneste ICT-løsninger — for eksempel et ID-kort, der giver alle estere adgang til Estlands sikre e-servicer.
Til besøget hos E-Estonia havde kronprinsessen en betagende, lilla frakke på over en matchende kjole. For at sætte prikken over i’et havde hun et par moderne, sorte stiletter i ruskind på fra Tabitha Simmons.
Kronprinsesse Victoria og prins Daniel fortsatte dagen ved at lægge en krans til minde om M/S Estonia, der sank i 1994, før de tog videre til frokost med præsident Toomas Hendrik Ilves og hans kone, Evelin Ilves.
Senere om tirsdagen var det tid til et tøjskifte. Kronprinsesse Victoria hoppede i en fantastisk, sort kjole fra en af sine yndlingsdesignere, Stella McCartney, og et absolut strålende par stiletter fra Saint Laurent. Det kongelige par skulle til middag med Sveriges ambassadør, Anders Ljunggren, og hans kone, Barbro Allardt Ljunggren, i deres hjem i Talinn.
I dag var kronprinsesse Victoria og prins Daniel til et seminar med titlen “Mode, kulturarv og mangfoldighed.”
Prinsesse Victoria og prins Daniels besøg i Estland slutter senere i dag.
Denne artikel er lavet i samarbejde med Royalista.com (link fjernet)