Ægtemanden synger for Astrid Krag i aftenens Vild med dans
I aftenens "Vild med dans"-show har folketingspolitikeren Astrid Krag hele to mænd involveret i sin performance, nemlig dansepartneren Thomas Evers Poulsen og sin "private" mand Andreas Seebach.
Sidstnævnte er rapper, og han skal rappe til nummeret "Ønskebrønden", som Astrid Krag og Thomas Evers Poulsen skal danse til i deres individuelle dans i aften.
Alle seks tilbageværende par skal nemlig, udover deres egen individuelle dans, optræde sammen i holddans, så der er meget at holde styr på i aftenens show.
Dansen er i hjertet
Astrid Krag og Thomas Evers Poulsens individuelle dans bliver en cha-cha-cha.
- Åh, jeg har fået dansen ind i hjertet – og meget mere, end jeg havde troet. Og i næste show får jeg min mand med (rapperen Andreas Seebach, red.). Så har jeg både min dansemand Thomas og min ægtemand ved min side, siger Astrid Krag til BILLED-BLADET.