Jennifer Lopez om Ben Affleck: Min største hjertesorg
Jennifer Lopez har været gift tre gange, men på spørgsmålet om, hvem der har været hendes største hjertesorg, er det ikke nogen af eksmændene, men derimod ekskæresten Ben Affleck.
- Bruddet med Ben var min første store hjertesorg, fortæller Jennifer Lopez ifølge Ritzau i et interview med The Today Show. Det skriver Ekstra Bladet.
Den 45-årige sangerinde dannede par med Affleck fra 2002 til 2004. De var forlovede og skulle have været gift, men de blev ved med at udskyde bryllupet og gik til sidst fra hinanden.
Jennifer Lopez har tidligere været gift med Ojani Noa, Chris Judd og March Anthony. Ægteskabet med sidstnævnte varede i 10 år, og de fik sammen tvillingerne Max og Emme, 6 år.
42-årige Ben Affleck giftede sig i 2005 med skuespilleren Jennifer Garner, som han har de tre børn, Violet, 8, Seraphina, 5, og Samuel, 2, sammen med.