10. nov. 2014
Af Malan Joensen
VIDEO: Camilla Ottesen og datteren dyster i Masterchef
Deltagere og dommere i Masterchef "Bag for en sag".
Foto: Lars E. Andreasen/TV3
Sammen med fire andre kendte og deres børn sætter TV-værten fokus på Børns Vilkårs landsindsamling, når de blandt andet skal bage vafler.
I denne uge er der både børn og voksne i TV3’s ”Masterchef”-køkken og det i den gode sags tjeneste.
Fem kendte og deres børn skal nemlig dyste i kreationen af forskelligt bagværk og samtidig sætte fokus på Børns Vilkårs landsindsamling.
Deltagerne, der blandt andet skal vise evnerne inden for vaffelbagning, er:
Marie Carmen Koppel og datteren Celeste, Peter Bo Bendixen og datteren Ophelia, Anja Steensig og sønnen Villads, Camilla Ottesen og datteren Viola samt Maise Njor og datteren Cornelia.
Få en smagsprøve på programmet i videoen nedenfor og følg med i bagningen i aften på TV3 klokken 19.