17. nov. 2014
Af af Liz Rørsig
TILLYKKE: Sådan fejrer Astrid Krag sin 32 års fødselsdag
Astrid Krag fylder 32 år i dag og blev fejret fra morgenstunden af Thomas Evers Poulsen.
Astrid Krag blev her til morgen hentet i bil af Thomas Evers Poulsen, inden træningen af de næste trin i ”Vild med dans” skulle gå i gang.
- Vi begyndte med fødselsdagssang i bilen, og så gav jeg gave og lagkage til Astrid, da vi kom ind i træningslokalet, siger Thomas Evers Poulsen, som selv stod bag kagen, der var flot pyntet med navn og år, til BILLED-BLADET.
- I går trænede vi til klokken 23, så jeg stod til klokken 2.30 i morges for at lave lagkage. Jeg gav også Astrid et spa-ophold og en mobil-oplader, en såkaldt Powerbank, så hun kan oplade sin mobil overalt. Den løber nemlig konstant tør for strøm, fordi hun taler så meget!, siger Thomas Evers Poulsen med et stort smil.
Astrid Krag blev fejret med lagkage på sin fødselsdag.
Foto: Privat