18. nov. 2014
Af Helle Skram de Fries

Se Silas' datter smiler til farmand, der skal danse med Mads Vad

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/bb-60552.jpg
Foto: Hanne Juul
I "Vild med dans"-semifinalen på fredag er der trio-dans, og den nybagte far Silas Holst får et stort ønske opfyldt.

Sammen med dansepartneren, Sara Maria Franch-Mærkedahl, udgør Silas et af de tre finalepar, der på fredag skal dyste om de to pladser "Vild med dans"- finalen i Horsens 28. november.

Udover slowfox, som alle tre par danser individuelt, skal de også danse en såkaldt triodans, hvor Sara Maria Franch-Mærkedahl og Silas Holst får assistance af Mads Vad, der i denne sæson deltog sammen med Paprika Steen.

Den til lejligheden konstruerede trio skal danse samba, som er en af Mads Vads' absolutte spidskompetencer.

Og på Facebook fortæller Silas Holst, hvor meget han glæder sig til at skulle på gulvet med sin ven Mads Vad.

En situation, der opfylder et stort ønske hos den populære danser, der har stor faglig respekt for Mads Vads evner på dansegulvet.

Og Silas Holsts lille datter, Maggie My, der kom til verden 20. september, ser ud til at trives med sine to travle fædre, Silas Holst og Johannes Nymark, der begge er med i semifinalen og derfor har travlt med at træne.

Men ikke mere end at de nyder deres datter og de mange søde billeder, der bliver taget af hende.

På billedet herunder er det mor, Louise Mahnkopf, der har nået at forevige et stort, skønt grin hos lille, glade Maggie My. BILLED-BLADET har fået lov til at dele billedet med jer.

https://imgix.billedbladet.dk/maggie-my-griner_privat.jpg
Maggie My smiler glad til sin mor Louise Mahnkopf.
Foto: Privat

Læs mere om: