27. nov. 2014
Af Helle Skram de Fries

Vild med dans-holdet er ankommet til Horsens

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/bb-81119.jpg
Foto. Hanne Juul
Allerede i dag er 2014-holdet på plads i Forum Horsens for at gøre sig klar til den store finalefest i morgen aften.

Der er ingen tvivl om, at deltagerne i "Vild med dans" 2014 er begejstrede for forholdene i Forum Horsens, hvor den store finale afvikles i morgen aften, fredag 28. november.

Deltagerne fra København tog allerede i dag afsted til det jyske for at være klar til alle de forberedelser, de skal igang med fra morgenstunden.

Der er både kostumeprøver, lydprøver, generalprøver og meget mere, inden der klokken 20.00 blændes op for det store TV-show.

Systuen fra produktionsselskabet Mastiff tog allerede til Horsens onsdag, og i dag fulgte deltagerne så trop.

Alle par skal på gulvet - de udstemte for at danse en lille bid af deres yndlingsdans - og de to finalepar Sara Mara Franch-Mærkedahl/Silas Holst og Johannes Nymark/Claudia Rex - skal både danse individuelt og i en freestyle.

Og på Facebook er det tydeligt at se, at både nydansere og de professionelle glæder sig helt vildt.

De er begejstrede for de flotte forhold i Horsens og ser frem til at skulle prøve kræfter med de noget større forhold end i studiet på Amager.

På billedet herunder, som blandt andre Silas Holst har lagt på Facebook, kan du se de glade medlemmer af "Vild med dans"-holdet 2014 på vej i bussen mod Horsens.

https://imgix.billedbladet.dk/vmd2014.jpg

Læs mere om: