Sonja Richter får ros af Tommy Lee Jones
-Sonja Richter er en fantastisk skuespillerinde. Hun er meget overbevisende i sit spil, og hun reddede min dag igen og igen.
Store ord fra en af Hollywoods allerstørste stjerner, Tommy Lee Jones, 68, i Ekstra Bladet.
Tommy Lee Jones spiller både den mandlige hovedrolle George Briggs, samt instruerer og har skrevet manuskript til westernfilmen ”The Homesman”, der får premiere i morgen torsdag i Danmark.
Westernfilmen er utraditionel
Sammen med gammeljomfruen Hilary Swank (der spiller rollen som Mary Bee Cuddy, red.) rejser Tommy Lee Jones fra Nebraska tilbage til civilisationen østpå med tre sindssyge kvinder, hvoraf en af dem er ”norski-kvinden Gro” – spillet af Sonja Richter.
Det er en utraditionel western, der viser hvordan voldsomt det var at være kvinde i nybyggerterritoriet i midten af 1900-tallet.