15. dec. 2014
Af Juliane Olsen
Lars Hjortshøj skal være vært ved Robert-uddelingen 2015
Lars Hjortshøj
Foto: Birger Storm
Komikeren Lars Hjortshøj er vært, når Robert-prisen næste år bliver uddelt i februar 2015.
Det bliver 47-årige Lars Hjortshøj, der skal være vært, når Robert-prisen næste år bliver uddelt i Tivoli Congress Center den 1. februar 2015.
Her vil Danmarks Film Akademis medlemmer uddele priser til filmskabernes indsats indenfor film og TV.
- Lars Hjortshøj er en sikker garanti for, at det bliver sjovt at være med både i salen og ved skærmen, siger Kim Magnusson i en pressemeddelelse.
Filmakademiet træffer beslutning
Det er de 1600 medlemmer i Filmakademiet, der stemmer om, hvem der skal nomineres, og hvem der i sidste ende modtager priserne.
Hvem de nominerede er, vil blive offentliggjort i starten af januar.