23. dec. 2014
Af Karina Didriksen
Ulla Henningsen om Vera Gebuhr: Hun var et livsstykke
Ulla Henningsen.
Foto: Birger Storm
Skuespilleren har kun gode minder om sin afdøde ”Matador”-kollega.
Lige som Vera Gebuhr spillede Ulla Henningsen også med i TV-serien ”Matador”, og hun har kun gode ord at sige om skuespilleren, som mandag døde 98 år gammel.
- Hun var et livstykke uden lige. Det var simpelt hen hele hendes person. Hun var meget smuk, forfængelig og kvindelig, siger Ulla Henningsen til Ekstra Bladet.
Den 63-årige skuespiller havde et venligt og kollegialt forhold til Vera Gebuhr, og hun tænkte aldrig rigtig over, at der var 35 år imellem dem.
Hun nød at spille sammen med ”frøken Jørgensen”, og hun er ked af, at hun aldrig kommer til at møde hende igen.