27. dec. 2014
Af af Dorte Quist

Dronning Margrethe har vinket farvel til de fleste julegæster

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/_mho6467.jpg
Foto: Martin Høien
Så er julen ved at være slut på Fredensborg Slot, og dronning Margrethe og Prinsgemalen har sagt farvel til de fleste af deres gæster.

Efter fire hektiske juledage på Fredensborg Slot, hvor 38 medlemmer af den kongelige familie har festet, gået ture, set ballet og meget mere, har dronning Margrethe og prins Henrik i dag lørdag sagt farvel til deres mange gæster. Kun kong Konstantin og dronning Anne-Marie er blevet tilbage i Nordsjælland for at nyde yderligere et par dage sammen med regentparret.

Mens kronprinsparret og deres fire børn samt prins Joachim og prinsesse Marie og deres børn kun skal til København, så er deres mange kusiner og fætre og deres familier rejst til mange destination i hele Europa. De eneste, der rejste "før tiden", var den græske kronprins Pavlos og kronprinsesse Marie-Chantal og deres børn, som rejste i går og som nu nyder solen og varmen på Barbados.

Knapt havde de mange kongelige familiemedlemmer sagt farvel til dronning Margrethe og prins Henrik, før personalet på slottet gik i gang med deres arbejde, som blandt andet bestod i at tage juletræet ned og køre det til affald.

https://imgix.billedbladet.dk/jul_fredensborg_1.jpg
Foto: Birger Storm

Læs mere om: