31. dec. 2014
Af Malan Joensen
Dronning Margrethe og prins Henrik rejser til Grønland og Færøerne i 2015
Regentparret besøgte Færøerne i juni 2010 ? her er de på øen Koltur.
Arkivfoto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Dronningen løftede sløret for regentparrets rejseplaner i det nye år.
I sommers fik Grønland besøg af kronprinsparret og deres fire børn, og sommeren 2015 byder på endnu et royalt besøg.
Det fortalte dronning Margrethe i sin nytårstale fra Fredensborg Slot.
Og det er ikke kun Grønland, der kan glæde sig til et besøg af regentparret – således er også Færøerne en del af rejseplanerne:
- Sammen med Prinsgemalen sender jeg mine varmeste hilsener og gode nytårsønsker til alle på Færøerne og til alle i Grønland. Til sommer vil vi sammen besøge både Færøerne og Grønland; det ser vi frem til med stor forventning, udtalte dronning Margrethe i nytårstalen.