Nytårstaflets fornemme skål: Historien bag Rosenborgvinen

Ved dronning Margrethes nytårstaffel den 1. januar på Amalienborg Slot serveres Rosenborgvinen, der stammer fra Christian IV’s tid.

Det var ham, der indførte rhinskvinen fra Schloss Fürstenberg i Tyskland.

Det var en meget dyr vin, der kun blev drukket af kongefamilien. Senere fik hoffets medarbejdere lov til at smage vinen – og de kongelige børns ammer. Man mente nemlig, at den fornemme vin var nærende!

Vinen er noget særligt

Første gang, vinen blev serveret ved et nytårstaffel, var i 1598, og med ganske få undtagelser er den blevet serveret ved samtlige nytårstafler lige siden.

Tidligere var vinen meget sur og næsten udrikkelig, og i Frederik IX’s tid blev der derfor serveret sukker til.

I årenes løb er vinen blevet spædet op med andre rhinskvine, men som noget ganske særligt indeholder den altså stadig en rest fra Christian IV’s tid. Tidligere blev Rosenborgvinen opbevaret på træfade, og de tre ældste fra 1598, 1599 og 1615 tilhørte oprindelig Christian IV’s mor.

Svenskerne tog vinen fra os

I 1659 blev den taget som krigsbytte af svenskerne, men undervejs til Stockholm blev vinen generobret og bragt tilbage til Danmark.

I 1982 var de gamle træfade blevet ubrugelige, og vinen blev tappet om på nye ståltanke og flasker.

Men de gamle træfade findes stadig. Siden 1729 har vinen ligget i kældrene under Rosenborg Slot, derfor kaldes den Rosenborgvinen. Der er stadig Rosenborgvin nok tilbage til de næste 300 nytårstafler.