20. jan. 2015
Af Juliane Olsen
Den grønne elevator vender tilbage
Den grønne elevator
Foto: Lars H. Laursen
Lystspillet ”Den grønne elevator” med Bodil Jørgensen tilbage på scenen får repremiere i Tivoli den 5. februar.
Farcen ”Den grønne elevator” får ifølge en pressemeddelelse igen luft under vingerne fra 5. februar i Glassalen i Tivoli, og for første gang siden traktorulykken i juni sidste år vender den 53-årige skuespiller Bodil Jørgensen tilbage på teaterscenen.
Med i stykket er også navne som Tommy Kenter, Charlotte Fich og Peter Gantzler, og samtidig er Lisbet Dahl endnu en gang i spidsen som instruktør.
”Den grønne elevator” spiller i denne omgang indtil 21. februar i Glassalen i Tivoli, og derefter vil forestillingen drage på turné til 20 byer på landsplan.