8. feb. 2015
Af af Henrik Salling i Verbier

Kronprinsparret holder vinterferie

Kronprinsparret
Kronprinsparret
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Humøret var ligeså højt, som solen på den blå himmel, da kronprinsparret inviterede pressen til den årlige gruppefotografering under deres skiferie.

Omgivelserne og scenariet var næsten ligesom sidste år, da kronprinsparret og deres fire børn for alvor kunne skyde den årlige skiferie i gang i den schweiziske alpeby Verbier.

Men alle var naturligvis blevet et år ældre og det betyder i år, at tvillingerne, Vincent og Josephine nu også er på ski.

Det hvide element passede de to yngste helt perfekt, og selv om de ikke viste deres evner på ski for den fremmødte presse, kunne kronprinsessen berette, at de to små skam er i gang.

Prins Christian og prinsesse Isabella nød kælketur

Under pressemødet, som i år tiltrak henved 30 journalister og fotografer, var humøret højt, og der blev grinet og kælket til den store guldmedalje for enden af børnebakken.

Specielt prins Christian og prinsesse Isabella havde ekstra fart under kælkene og elsker ligesom deres forældre at være på ferie i sneen.

Se de mange flotte billeder fra kronprinsparrets skiferie og læs den store reportage fra turen i BILLED-BLADET på torsdag.

LÆS MERE: Så er det tid til de kongelige skiferier.

Læs mere om: