14. feb. 2015
Af af Helle Skram de Fries

Derfor sendte Lina Rafn sit hjertebarn ud af X Factor

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/x_faktor_13021510033.jpg
Foto: Birger Storm/BILLED-BLADET
Det var hårdt for den ellers garvede dommer at være tvunget til at sende sin egen deltager ud af konkurrencen.

Alle "X Factor"-dommeres mareridt blev allerede ved første liveshow fredag aften virkelighed for Lina Rafn. Hun skulle sende en af sine egne deltagere hjem.

Det var nemlig to i hendes +23-kategori, der stod tilbage, efter seeernes stemmer var talt op.

Til manges overraskelse valgte Lina Rafn at sende 26-årige Nanni hjem og beholde 25-årige Jógvan.

Netop Nanni havde ellers i den grad vundet Linas hjerte.

- Det var et rædselsfuldt valg, men jeg var usikker på, om Nannis stemme kan holde til det hårde foløb, som "X Factor" er, lød det efter showet fra Lina Rafn.

De kritiske røster om, at Nanni var fejlstylet i sit cirkusprægede outfit, var både Lina Rafn og Nanni selv meget uenige i.

- Det var ikke forkert for mig. Jeg har haft den bedste stylist, slog Nanni fast.

- Nu skal jeg lige hjem til min familie og absorbere det hele, men musikken opgiver jeg aldrig. Og der er også et par stykker, der har skrevet nogle pæne breve til mig, så der skal nok komme til at ske noget. Jeg vil gerne ud at synge både på store og små scener, lød det fra en trods alt glad Nanni, der bor i lejlighed i Randers sammen med sin 4-årige datter.

Læs mere om: